What to do?

Jeg har på det sidste haft lidt problemer som jeg godt kunne tænke mig at hører jeres vurdering af..

1. Jeg går ved en privat psykolog, og det er jeg faktisk nogenlunde tilfreds med. Jeg er henvist af egen læge, så sygesikringen betaler det meste. Dog skal jeg selv betale resten. Nu er det bare sådan at jeg er på SU og kun får udbetalt 2.000 kr om måneden. Jeg går ved min psykolog 1 gang om ugen, nogle gange 2 gange om ugen. Det løber op i en egenbetaling på 1.200-1.400 kr. Derudover har jeg egen bil for at komme til og fra uddannelsen (der er ingen bus, tog ect.) Altså bruger jeg ALLE mine penge på psykolog og bil 
Jeg overvejer kraftigt at droppe ud af min uddannelse, da jeg virkelig bare hader studiet. Problemet er at hvis jeg dropper ud af studiet har jeg ingen indkomst = ingen psykolog. Jeg kan ikke få kontanthjælp i det jeg har bilen. Hvis jeg sælger bilen kan jeg ikke komme NOGEN steder, heller ikke til psykolog. Hvad skal jeg gøre?
Skal jeg blive på min uddannelse for at kunne betale min psykolog, også selvom jeg hader min uddannelse?
2. Jeg har (desværre) underskrevet et dokument hos min psykolog, hvorpå jeg erklærer at jeg ikke vil begå selvmord mens jeg er i behandling ved hende. Siden jeg har underskrevet denne erklæring har jeg ”døjet” meget med min selvskade. Jeg har været flittig.
Jeg har ellers lige været inde i en rigtig god periode hvor jeg selv følte at jeg kunne styrer min selvskade. Efter jeg har skrevet den erklæring under føler jeg mig virkelig presset, hvilket får mig til at bruge min selvskade endnu mere… Det er lidt lige som jeg klæber mig op at selvskaden, nu hvor den anden mulighed er lukket. Bare tanken om at selvmord var en mulighed, var nok til at tage ”toppen” af selvskaden inden jeg skrev under.. Men nu har jeg skrevet under, og der er ikke mere at gøre. Har i nogle ideer til hvordan jeg får min selvskade bragt ned på et acceptabelt niveau igen?

Nemesis2 skrev:

Jeg har på det sidste haft lidt problemer som jeg godt kunne tænke mig at hører jeres vurdering af..

1. Jeg går ved en privat psykolog, og det er jeg faktisk nogenlunde tilfreds med. Jeg er henvist af egen læge, så sygesikringen betaler det meste. Dog skal jeg selv betale resten. Nu er det bare sådan at jeg er på SU og kun får udbetalt 2.000 kr om måneden. Jeg går ved min psykolog 1 gang om ugen, nogle gange 2 gange om ugen. Det løber op i en egenbetaling på 1.200-1.400 kr. Derudover har jeg egen bil for at komme til og fra uddannelsen (der er ingen bus, tog ect.) Altså bruger jeg ALLE mine penge på psykolog og bil 
Jeg overvejer kraftigt at droppe ud af min uddannelse, da jeg virkelig bare hader studiet. Problemet er at hvis jeg dropper ud af studiet har jeg ingen indkomst = ingen psykolog. Jeg kan ikke få kontanthjælp i det jeg har bilen. Hvis jeg sælger bilen kan jeg ikke komme NOGEN steder, heller ikke til psykolog. Hvad skal jeg gøre?
Skal jeg blive på min uddannelse for at kunne betale min psykolog, også selvom jeg hader min uddannelse?
2. Jeg har (desværre) underskrevet et dokument hos min psykolog, hvorpå jeg erklærer at jeg ikke vil begå selvmord mens jeg er i behandling ved hende. Siden jeg har underskrevet denne erklæring har jeg ”døjet” meget med min selvskade. Jeg har været flittig.
Jeg har ellers lige været inde i en rigtig god periode hvor jeg selv følte at jeg kunne styrer min selvskade. Efter jeg har skrevet den erklæring under føler jeg mig virkelig presset, hvilket får mig til at bruge min selvskade endnu mere… Det er lidt lige som jeg klæber mig op at selvskaden, nu hvor den anden mulighed er lukket. Bare tanken om at selvmord var en mulighed, var nok til at tage ”toppen” af selvskaden inden jeg skrev under.. Men nu har jeg skrevet under, og der er ikke mere at gøre. Har i nogle ideer til hvordan jeg får min selvskade bragt ned på et acceptabelt niveau igen?

Det er godt nok noget af et dilemma du står i. Jeg tror det bedste råd jeg kan give dig, er at kontakte din sagsbehandler og bede om hjælp.
Du har muligvis før drøftet det med din sagsbehandler, men gør det igen nu, hvor du virkelig har brug for hjælp. Jeg håber virkelig at man kan se fornuften i at hjælpe dig, hvor du har modet og viljen til at arbejde med dig selv, ved at give dig noget mere økonomisk støtte, så du kan klare psykologtimerne og studie samtidigt.

Jeg kan ikke tage stilling til om uddannelsen er det rigtige for dig. Jeg ved af erfaring, at hvis man er i energiunderskud kan uddannelsen blive en pest, men klarer man sig igennem giver det bare uendeligt meget både på selvtillidskontoen og på hvad man har af muligheder for at forsørge sig selv og samtidig beskæftige sig med noget, som giver ens hverdag en hel anden værdi end at være på støtten.

Jeg håber at du kan bruge mit svar

Nu spørger jeg nok dumt, men hvordan ved man hvem ens sagsbehandler er?!

Jeg har aldrig snakket med min sagsbehandler i så fald.

mht. uddannelsen.. Jeg er bare ikke sikker på at det er uddannelsen for mig.. Problemet er nok mere det at jeg føler mig presset til at blive på uddannelsen, for at kunne få den hjælp jeg har behov for..
Det er af de forkerte grunde at jeg stadig er på uddannelsen..

Du spørger slet ikke dumt. Jeg har arbejdet mange år indenfor det offentlige og kan ikke give dig et enkelt svar.

Det letteste er at du slår op på din kommunes hjemmeside. Skriv kommunens navn i søgefeltet og du vil kunne finde deres forside, hvor der er en oversigt. De forskellige kommuner kører med forskellige systemer. Nogle kommuner har en sagsbehandler til hvert område,(uddannelse, psykologhjælp osv) mens andre så vidt jeg ved har en sagsbehandler til som følger den enkelte person.

Hvis du ikke kan finde siden eller ikke kan finde rundt på den, kan du smiden en besked i min indbakke med, hvilken kommune du bor i og så skal jeg prøve at hjælpe dig videre.

Knus :-)