Bleeding Rose
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.
Bleeding Rose

Et fristed for selvskadere
 
ForumforsideForumforside  Nyeste billederNyeste billeder  SøgSøg  TilmeldTilmeld  Log ind  

 

 Søvnproblemer

Go down 
2 deltagere
ForfatterBesked
Candle




Antal indlæg : 18
Tilmeldt : 04/12/10
Alder : 39
Geografisk sted : København

Søvnproblemer Empty
IndlægEmne: Søvnproblemer   Søvnproblemer EmptyFre Dec 10, 2010 12:49 am

Rigtig mange mennesker har søvnproblemer og ikke kun folk der er psykisk sårbare, så hvis man ligger inde med nogle gode råd, vil jeg opfordre til at man deler dem. Der er flere måder at forebygger søvnproblemer, men ofte ligger man og vender og drejer sig af forskellige årsager og kan have brug for et nu-og-her råd. Så gemmer du et par i ærmet, så smid dem her ind. Er sikker på det vil være en stor hjælp for en, hvis ikke flere Smile

Jeg har selv rigtig, rigtig svært ved at falde i søvn i perioder og bort set fra beroligende medicin på recept, så er der kun to ting der har hjulpet mig.

1.Drik varm mælk med honning (og det SKAL være med honning)

Mælk indeholder kalcium, som fremmer afslapning i musklerne. Mælk indeholder derudover stoffet tryptofan, som er med til at danne melatonin. Melatonin er det hormon der stiller det indre ur i mennesker som dyr. Så har man vendt op og ned på sin døgnrytme, er det her en af de bedste måder at hjælpe søvnen på rette vej, på en helt naturlig måde. Men kort fortalt, har du ingen effekt af mælkens virkning, hvis ikke du får gang i insulinproduktionen, og her kommer honningen ind i billedet. Kan du ikke lide honning, så prøv med sukker. Men kun hvis du ikke kan lide honning generelt.

2. Luk øjnene og tegn med kridt.

Læg dig godt til rette i sengen, luk øjnene og se en tavle foran dig. Forestil dig du står med et stykke kridt og tegn så en cirkel på tavlen. Inde i cirklen skriver du 100 med kridtet. Behold cirklen, men hvisk tallet ud og skriv så 99. Sådan fortsætter du med at hviske ud og tælle ned. Begynder dine tanker at vandre, så skub tankerne væk og vend tilbage til cirklen og fortsæt din nedtælling fra det sidste tal du skrev. Gør alt det her med rolige og langsomme bevægelser i dit sind.

Mælk og honning virker ikke alene for mig. Det gør mig langt mere afslappet, men efter jeg fik fortalt at jeg skulle prøve det med tavlen, så falder jeg forholdsvis hurtigt i søvn. Er ikke nået under 70 endnu.

En sidste bemærkning. Det der med at tælle får... Grunden til at det for mange ikke virker er fordi man automatisk bevæger øjnene, når man ligger og tæller, og det er næsten umuligt at ikke at gøre det. Lykkes det dig alligevel, så kan jeg garantere dig for, at du er langt væk fra at falde i søvn, for så sætter du pludselig hjernen på ekstra arbejde og det er absolut ikke den retning du skal.

Jeg vil gerne komme med flere råd, hvis folk står og mangler, men først og fremmest, ville jeg bare lige dele dem der har virket for mig.

Sov godt Smile
Tilbage til toppen Go down
Lene

Lene


Antal indlæg : 258
Tilmeldt : 01/11/10

Søvnproblemer Empty
IndlægEmne: Sv: Søvnproblemer   Søvnproblemer EmptyFre Dec 10, 2010 9:19 am

Super godt indslag Candle Very Happy .

Jeg sover selv for det meste i løbet af få minutter men vil da gerne dele ud Smile

Jeg har en der minder lidt om den med tavlen:

Jeg ligger med lukkede øjne og forestiller mig at jeg ser en hvid lysplet over næseroden, altså midt mellem øjnene, samtidigt med at jeg koncentrerer mig 100% om den, så tankerne ikke kan vandre. Kommer der alligevel en tanke snigende tænker jeg "det var bare en tanke og nu er den væk" og derefter retter jeg igen min koncentration mod den lyse plet. Det kræver en del øvelse og i starten kommer der mange tanker, men det er ret effektivt.

At have været fysisk aktiv i løbet af dagen, hjælper også mig.

Der findes også meget afspæningsmusik, som det kan være godt at lytte til. Det virker effektivt til mine børn, hvis de ikke kan sove.
Tilbage til toppen Go down
https://www.youtube.com/watch?v=gHWYW6Tw67A&feature=BFa&l
Lene

Lene


Antal indlæg : 258
Tilmeldt : 01/11/10

Søvnproblemer Empty
IndlægEmne: Sv: Søvnproblemer   Søvnproblemer EmptyTors Mar 17, 2011 10:01 am

Fra DR1 Aftenshowet tema om søvnproblemer som kører i foråret 2011. Find gode råd her:

http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Artikler/2011/03/11063340.htm
Tilbage til toppen Go down
https://www.youtube.com/watch?v=gHWYW6Tw67A&feature=BFa&l
Lene

Lene


Antal indlæg : 258
Tilmeldt : 01/11/10

Søvnproblemer Empty
IndlægEmne: Mobilens og computerens indvirkning på nattesøvnen   Søvnproblemer EmptyTors Mar 17, 2011 10:24 am

Computere i sengen giver søvnproblemer

http://videnskab.dk/krop-sundhed/computere-i-sengen-giver-sovnproblemer

Elektronik i sengen kan føre til dårligere søvn og alvorlige sundhedsproblemer. Det gælder især for teenagere, viser ny forskning.

Selv om det kan være sjovt at bruge computeren i sengen, kan det medvirke til dårligere søvn. (Foto: Colourbox)Hvis du tager computeren med i seng, risikerer du at sove dårligere.

Det viser 2011-udgaven af den årlige undersøgelse Sleep in America, som er udarbejdet af det amerikanske National Sleep Foundation.

Dette års undersøgelse ser blandt andet nærmere på sammenhængen mellem brugen af kommunikationsteknologi og søvnproblemer.

Studiet viser blandt andet, at ti procent mellem 13 og 18 år vågner næsten hver nat, fordi de har fået sms-beskeder, telefonopringninger eller email.

De er også teenagere, som melder om dårligst søvn. De sover i gennemsnit 7 timer og 26 minutter per nat på hverdagsnætter, selv om amerikanske sundhedsmyndigheder anbefaler, at de unge sover 9 timer og 15 minutter.

»Den øgede brug af potentielt søvnforstyrrende teknologi blandt unge mennesker kan få alvorlige følger for helbredet, den kognitive udvikling samt anden generel velvære,« siger Lauren Hale, som har været med til at udarbejde rapporten.

Sover dårligt i hverdagene

Over 1500 mennesker mellem 13 og 64 blev interviewet, og resultaterne viser, at de fleste amerikanere ikke får den søvn, de føler, at de har brug for.

Næsten halvdelen af de adspurgte siger, at de sjældent eller aldrig får en god nats søvn på hverdage. 60 procent er plaget af mindst et søvnproblem som snorken eller det at vågne midt om natten ofte eller hver eneste nat.

Ifølge studiet er fjernsyn, bærbare computere, mobiltelefoner og lignende elektroniske apparater, som tages med i sengen, hovedårsagen til den dårlige søvn.

»Når man udsættes for kunstigt lys mellem solnedgang og sengetid, hæmmes produktionen af søvnhormonet melatonin, ligesom opmærksomheden øges og døgnrytmen forskydes, så det bliver sværere at sove,« siger en anden af forfatterne bag undersøgelsen, søvnforsker Charles Czeisler, i en pressemeddelelse.

Interaktive apparater værst

Tema
Artiklen indgår i tema om Computerspil
Andre artikler i temaet
Computerspil kan gøre dig hjælpsom og medfølende
Forskere sløser, når de undersøger voldelige computerspil
Computeren tager kroppen med i skole
Han fortæller, at den store søvnundersøgelse viser, at amerikanerne er slemme til at bruge lysstærke skærme i timen før, de lægger sig til at sove.

Cirka seks ud af ti svarer, at de bruger computeren en time før, de går i seng, mindst et par gange om ugen. Mere end halvdelen af dem mellem 13 og 18 svarer, at de surfer på nettet i løbet af den sidste time før søvnen.

En af de andre forskere bag undersøgelsen, Michael Gradisar, har set nærmere på, hvordan brugen af forskellige teknologier påvirker søvnen.

Han mener, at der er store forskelle i den måde, passive medier som tv eller radio påvirker søvnen, i sammenligning med de mere interaktive medier.

»Min teori er, at interaktive medier som computerspil, mobiltelefoner og internet er mere opmærksomhedskrævende og gør det sværere at falde i søvn. Hvis man føler, at sådan noget gør en mere opmærksom eller urolig, bør man prøve at lave noget mere passivt, inden man går i seng,« siger han.

Går mest ud over de unge

Ståle Pallesen, professor i psykologi ved Universitetet i Bergen, var for nylig projektleder på et norsk studie af forholdet mellem søvn og brugen af interaktiv teknologi.

Studiet er endnu ikke publiceret, ifølge Pallesen viser resultaterne, at folk, som bruger en computer eller mobil i sengen, falder i søvn senere.

De norske forskere så ikke på forskelle mellem aldersgrupper, men Pallesen mener, at resultaterne passer med de amerikanske.

»Der er grund til at tro, at det går værst ud over de unge. De er allerede biologisk disponerede for at forsinke døgnrytmen, og det er også de unge, der bruger mobiler og bærbare computere mest i soveværelset,« slutter han.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm

.
Så lang tid skal børn sove
Ligesom hos voksne er der forskel fra barn til barn på, hvor meget søvn de behøver, men du kan gå ud fra følgende retningslinjer:

Alder
Antal timer

10-11 år
9-10

12-14 år
9

15-18 år
8-9

Bivirkninger ved søvnmangel:


- Vi bliver dummere, irritable, kuldskære og tager på i vægt af at sove for lidt.

Til gengæld bliver vi venligere, klogere og tyndere af at sove godt og nok, så det er bare med at komme i gang, siger afspændingspædagog Ea Suzanne Akasha, der vejleder private klienter i bedre sovevaner og er medforfatter til bogen ’Sov godt’.


Søvnmangel skyld i fedme:
Et andet studie, gennemført af en gruppe forskere ved Warwick Medical School i Coventry i England, kom gennem overbevisende resultater frem til, at mangel på søvn øger risikoen for at blive fed. Forskerne her gennemgik 39 studier af forbindelsen mellem fedme og søvnmangel hos i alt 30.000 børn og 600.000 voksne. Forbindelsen mellem søvnmangel og fedme blev fundet i samtlige 28 studier af voksne og i syv ud af 11 studier af børn.

De kom frem til, at søvnmangel påvirker balancen af de hormoner, der kontrollerer appetitten og mæthedsfornemmelsen efter et måltid.

Litteratur:
Sov godt
Ea Suzanne Akasha og Anne-Marie Olsen

Emne: søvn ; søvnløshed ; søvnforstyrrelser ; afspænding ; øvelser
Opstilling: 61.64 (biblioteket)
Om søvn og søvnproblemer med teknikker til at geare ned og standse tankemylderet samt afspændingsøvelser og gode hvilestillinger

Tilbage til toppen Go down
https://www.youtube.com/watch?v=gHWYW6Tw67A&feature=BFa&l
Sponsoreret inhold





Søvnproblemer Empty
IndlægEmne: Sv: Søvnproblemer   Søvnproblemer Empty

Tilbage til toppen Go down
 
Søvnproblemer
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Bleeding Rose :: Off-topic :: Fri snak-
Gå til: