Bleeding Rose

Et fristed for selvskadere
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  Login  

Share | 
 

 Præsentation af mig - Missie.

Go down 
ForfatterBesked
Missie

avatar

Antal indlæg : 3
Join date : 13/11/10
Geografisk sted : Fyn

IndlægEmne: Præsentation af mig - Missie.   Lør nov 13, 2010 1:51 am

Hej - her er jeg så.

30 år, mor til tre piger og gift med en meget forstående mand.

Jeg har siddet og ledt lidt efter et forum for folk der har "tendens" til selvskade, eller hvordan man nu skal formulere det pænt.

Det har jeg opdaget, at jeg har.

Første gang jeg rigtig oplevede det på mig selv var som ca 18-årig, hvor jeg blev så frustreret og afmægtig (over hvad kan jeg altså ikke huske) at jeg hamrede en blyant så hårdt ned i min arm, at jeg stadig har et ar af det, endda med den grå bly-farve.

Så var der en lang periode - hvor det "værste" kun var sådan noget med at gå med bare tæer i sneen, vaske hænder i MEGET varmt vand, bide negle så langt ned at det gjorde ondt (men ikke kunne ses), pillen i tæerne, så det gjorde ondt.

Først i dag - hvor jeg går til psykiater (langt om længe - selvom jeg første gang bad om hjælp da jeg var 21-22 år) har jeg fået øjnene lidt op for hva' det er jeg, jeg har gang i.

For de sidste tre år er det blevet værre - jeg har så også fået det langt værre psykisk end nogensinde før.

Det viser sig at jeg både har svær ocd (mest tvangstanker, næsten ingen -handlinger), svære og tilbagevendende depressioner fra barnsben af (selvom ingen fangede det, og jeg selv måtte opsøge læge som voksen) - og også har fået diagnosen "emotionelt ustabil personlighedsforstyrret".

Alt dette regner jeg med har noget med mine "tendenser" at gøre.

Jeg har i løbet af det sidste års tid oplevet at skære i mig selv, hakke i mig selv, prøve at prikke hul på mig selv.

Altsammen hverken for at "få opmærksomhed" for jeg har skjult det meget (og gør det stadig - selv overfor min psykiater) - eller for at være interessant eller forsøge selvmord.

Jeg gør det når jeg føler mig presset så hårdt op i en krog at jeg har en meget virkelig og aktuel følelse af at "enten gør jeg noget ondt ved mig selv, for at fjerne smerten fra mit hjerte/sind/sjæl - eller også eksploderer jeg i sådan et voldsomt raseri at jeg kommer til at slå mine børn eller bare gå ned i skoven og hænge mig selv...!"

Selvom jeg senere hen sagtens kan se at det er dumt og alt muligt, at gøre grimme ting ved sig selv - så har jeg altså stadig kun den tanke efterfølgende, at det da trods alt var bedre end at tage livet af mig selv.

Jeg har jo et stort ansvar - både overfor børn og mand, men også venner, familie osv.
Når psyken fortæller mig, at jeg ikke er en skid værd og ingen alligevel ville savne mig hvis... Ja, så ser jeg lige på min mands blik eller mine ungers leg og ved, at det passer alligevel ikke. For selvom jeg ikke yder det jeg hverken kan eller bør eller skal eller burde lige for tiden - så VILLE det godt nok for pokker da være meget mere ondt af mig at forsvinde, end det er lige at få "lettet trykket" ved at have en smerte et eller andet sted.

Ja, jeg skriver og skriver - meget mere end der nok burde stå i en præsentation...
Men har lige skimmet fora'et her, og kan se der stort set ikke "er nogen endnu" - hvilket jeg både er lidt øv over (for havde håbet på en masse tidligere indlæg jeg kunne blive klog af" - men jeg tænker også at hey - så må jeg bare lige komme af med lidt her i min præsentation.

For har virkelig kigget og ledt efter et sted at vende disse tanker. Har fundet andre steder (ved ikke om man må nævne "andre steder" ved navn her, så jeg lader lige være - sku' helst ikke komme på tværs fra start jo Wink ) - men så er det noget med at man ikke må være over 25 og alt sådan noget.

Så nu prøver jeg chancen her - og håber jeg kan få lidt at arbejde med...

Mange hilsner fra
Missie.





Sidst rettet af Missie Lør nov 13, 2010 2:00 am, rettet 1 gang (Reason for editing : [color=violet][i]P.s. - rettelsen her var bare lige et par stavefejl jeg fangede og var nødt til at rette til :oops: [/i][/color])
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Missie

avatar

Antal indlæg : 3
Join date : 13/11/10
Geografisk sted : Fyn

IndlægEmne: Re: Præsentation af mig - Missie.   Tors feb 09, 2012 2:39 am

Hmmm...

Da jeg oprettede denne profil, i håb om at måde lidt forståelse og sådan - så var jeg jo lige ved at gå bagover fordi jeg fik af vide herinde, at jeg jo nok bare liiiige skulle passe på at jeg ikke bare kom herind for at blive "trickeret" eller hvad det kaldtes.

Jeg ved, jeg skrev flere indlæg end de to jeg kan finde på min egen profil - men de er her ikke længere. Så en eller anden moderator må have slettet dem.

Jeg leder stadigvæk efter ligestillede at snakke med - men det er godt nok da svært at finde...

Øv... Sad
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Lene

avatar

Antal indlæg : 258
Join date : 01/11/10

IndlægEmne: Re: Præsentation af mig - Missie.   Tors feb 09, 2012 7:44 am

Missie skrev:
Hmmm...

Da jeg oprettede denne profil, i håb om at måde lidt forståelse og sådan - så var jeg jo lige ved at gå bagover fordi jeg fik af vide herinde, at jeg jo nok bare liiiige skulle passe på at jeg ikke bare kom herind for at blive "trickeret" eller hvad det kaldtes.

Jeg ved, jeg skrev flere indlæg end de to jeg kan finde på min egen profil - men de er her ikke længere. Så en eller anden moderator må have slettet dem.

Jeg leder stadigvæk efter ligestillede at snakke med - men det er godt nok da svært at finde...

Øv... Sad

Jeg er da ked af at det er den oplevelse, du har fået herinde og forstår ikke helt hvordan det er sket. Jeg skrev flere beskeder til dig i din indbakke, med opfordringer om, at vi kunne skrive sammen, men uden jeg fik respons.

Hvis du har skrevet indlæg, som er forsvundet, så tror jeg ikke, at de er slettet, da administratoren af siden er den eneste der kan slette herinde, ud over én selv, og hun ikke har været logget på siden dag hun oprettede siden den 4.9 2010, altså et par måneder inden du oprettede dig som bruger og dermed har det ikke været muligt for hende hverken at læse eller at slette indlæg.

Min oplevelse herinde er, at der faktisk så godt som aldrig er nogle som kommenterer på hinandes indlæg, muligvis fordi man ikke er klar til selv at stå frem med sine holdninger eller fordi man ikke har overskuddet - jeg ved det ikke, men har bare konstateret at det er sådan.

Nogle få skriver i dagbogen (status pt), hvilket jeg selv bruger, måske er det en mulighed for dig, ligesom jeg har opfordret i et indlæg til at man griber fat i hinanden ved at smide en besked i indbakken hos hinanden og se om der kommer respons og evt kan opstå en beskedudveksling over tid.

Hvis du ønsker at opnå et fællesskab med andre herinde, er det ikke nok at oprette sig som bruger og regne med at så kommer resten automatisk. Jeg ville ønske at det var sådan, men min erfaring herinde er, at man selv er nødt til at være direkte opsøgende. Jeg kan se at det er anderledes andre steder og har nogle forslag til, hvad der kan gøres, så kom endelig frem med det, så vi får det bedst mulige ud af siden.

Håber du ikke har tabt modet og at du kan bruge forumet igen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil https://www.youtube.com/watch?v=gHWYW6Tw67A&feature=BFa&l
Nemesis2

avatar

Antal indlæg : 6
Join date : 06/01/12

IndlægEmne: ..   Man feb 20, 2012 2:10 pm



Som Lene skriver, har jeg heller ikke oplevet den store aktivitet herinde.

Jeg tror også det er fordi folk ikke altid ved hvad man skal svarer til nogle indlæg.
Jeg prøver så godt jeg kan, men jeg kender jo selv alle følelserne og ved hvor svære de er at sidde med.

Jeg er (desværre) en af dem der ikke deler mine oplevelser og følelsesmæssige erfaringer med mine veninder osv.
Mine veninder ved godt hvor svært jeg har det, og er også meget interesseret i at hjælpe mig.
Men generelt har jeg den følelse, at når jeg fortæller dem nogle af de tunge ting jeg går med - så ved de simpelthen ikke hvad de skal svarer.
Sådan tror jeg der er mange der har det herinde.. Enten fordi de kan genkende sig selv i det folk fortæller, eller også fordi det er et meget følsomt emne, hvor man let kan gøre tingene værre end de måske er.

Håber du fik lidt ud af det jeg skrev Smile
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://nemesis-lifeisabitch.blogspot.com/
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Præsentation af mig - Missie.   

Tilbage til toppen Go down
 
Præsentation af mig - Missie.
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Bleeding Rose :: Forummet :: Præsentationer-
Gå til: