Egen læge (Taget fra Bleeding Rose)

Det mest logiske sted vil for mange være at søge hjælp hos deres egen læge.
Hos ham/hende har man mulighed for at diskutere alt fra symptomer til behandlingsmuligheder.
Lægen vil kunne stille samtaler til rådighed, hvis man ikke henvises til en psykiater (gratis) eller psykolog (egen betaling). Lægen kan desuden henvise en til andre behandlingstilbud og/eller give medicin.
Lægen har tavshedspligt om ens situation med mindre at det vurderes, at man er til fare for sig selv eller andre. Det er aldrig sikkert, at lægen vil overholde sin tavshedspligt, hvis man er under 18 år og henvender sig om sin selvskadende adfærd.
Det gode ved egen læge er, at man kan henhende sig forholdsvist hurtigt og de fleste har været der før. Hvis man ikke er tryk ved sin læge er der mulighed for at skifte til en anden som man bedre kan snakke med.

Selv kan jeg anbefale at man går til lægen med det. For ca. et år siden tog min mor mig, meget mod min vilje, ned til lægen for at få mig til at tale med den om mit problem med selvskade, da jeg nægtede at tale med hende om det.
Da jeg var henne ved lægen, fandt jeg ud af at selv om jeg var ret pinligt berørt om at fortælle om mit sselvskade, var det ret rart da det var overstået. Og min læge fandt en psykolog, som jeg gratis kunne tale med et par gange om måneden. Det hjalp mig faktisk ret meget i en periode, så jeg er glad for at jeg gik til lægen.