Det skader ikke at prøve

At skade sig selv har langt flere ulemper end fordele. Et øjebliks følelse af lettelse ved at have lukket lidt luft ud af ballonen kan føles tilfredsstillende i det øjeblik det sker. Men følelsen varer ikke længe. Det gør konsekvenserne derimod.  

Jeg har prøvet flere gange, at blive afvist af folk, da mine ar har sendt dem signaler om at jeg har seriøse problemer. Jeg har prøvet mange gange at folk har kigget skævt på mig i butikker, busser osv. pga. af mine ar. Jeg har følt ufattelig meget skam og efter flere års selvskade er jeg ikke i tvivl, når jeg siger at det virkelig ikke er det værd. Det ved du muligvis allerede godt, men jeg kan ikke sige det nok. Det er simpelthen ikke det værd... Det er bare så ufatteligt svært ikke at gøre det, og selv om jeg virkelig prøver at lade være, så sker det nok igen. Men jeg har virkelig ikke lyst til flere ar og ydmygende blikke, så hvis jeg kan stå imod lysten til at skære i mig selv, bare en håndfuld gange og det så ryger i vasken, så er det alligevel en håndfuld mindre ar, at skamme sig over og forhåbentlig en dag har jeg lært at håndtere den indre smerte jeg kan føle, anderledes. Indtil da er det i hvert fald værd, at prøve på at lade være... Om ikke andet så bare for at få et ar mindre.

Det er min erfaring...

Pas på jer selv der ude. 

-Candle      

Håber virkelig det lykkes dig at finde vejen ud. Hvor skriver du flot og hvor er det dejligt at du kommer med indlæg herinde .

Jeg har erfaring med at mange abstinenser kan dulmes ved at tænke "jeg skal bare igennem denne dag uden kniv, jeg skal bare igennem denne dag uden kniv, ... og lade det køre som en gentagelse så længe abstinenserne er værst.

Hvis tanken om at jeg trænger til at cutte dukker op, tænker jeg istedet "jeg trænger til at sidde under et tæppe og hygge" og gentager det i tankerne igen og igen.

Selv har jeg aldrig haft det problem. Folk kan ikke se, at jeg har revet mit tungebånd over eller kradset huden af min arm. Det efterlader ikke ar. Huden får en lidt mærkelig tekstur, som man skal helt tæt, hvis man skal have øje på den.

Snilde skrev:

Selv har jeg aldrig haft det problem. Folk kan ikke se, at jeg har revet mit tungebånd over eller kradset huden af min arm. Det efterlader ikke ar. Huden får en lidt mærkelig tekstur, som man skal helt tæt, hvis man skal have øje på den.

Jeg har heller ikke ar som er synlige for dem, der ikke kender til, at jeg har været selvskadende, men alligevel ønsker jeg ikke for min værste fjende at være selvskadende.

Selv om det ikke nødvendigvis sætter sig fysiske spor, tror jeg alle er enige om, at ens psykiske påvirkes af at være selvskadende. Og derfor kan jeg kun tilslutte mig, at det godt kan betale sig at prøve. For hver dag man kommer igennem uden selvskade, men med selvforkælelse er en positiv dag. Det lyder så let at skrive, men er en hård kamp, men det er kampen værd. Haber det lykkes for rigtig mange af jer der læser herinde, så tag kampen op mod selvskade og forkæl jer selv, så godt som I kan, for alle har fortjent et godt liv, også dig

selvom jeg har mange ar, så har jeg lært at ar skal ikke vises, for det er bare tegn på opmærksomhed, når man har ar, så skal de helst kunne gemmes væk, ligesom med tatto'er. når jeg giver mig selv ar, så er det altid på maven, lårene, armene, og andre steder, hvor folk ikke kan se det. for jeg mener ikke at alle andre behøver at vide, at jeg er selvskader, for jeg er bestemt ikke stolt af det, men jeg er desværre kommet ind i en vane, som jeg ikke kan komme ud af igen, jeg er meget ked af alt det jeg gør, og har gjort, men jeg kan ikke lave det om, mange af mine ar, forsvinder indenfor et par uger, og når de er væk, så, så dum som jeg er, så skære jeg bare samme sted igen, og laver det endnu tydeligere. men selvom jeg skader mig selv, så er det de færreste der ved det, ikke engang mine forældre ved det.
jeg har utrolig dårlig samvittighed med alt det jeg har gjort mod mig selv, men jeg kan bare ikke lade vær.
det hele startede med små overfladiske ridser, med en saks, senere blev saksen byttet ud med en kniv. som senere blev udviddet til barberblade, og andre former for skarpe genstande. og nu er det så også udviddet til piller.

jo mere smerte jeg kan give mig selv, jo gladere bliver jeg, men den triste glæde, forbliver kun i en halv times tid, også må jeg jo gøre det igen:'( selvom jeg ikke ønsker at skade mig selv, så er jeg blevet så afhængig så jeg bare ikke kan komme ud af det igen...

jeg håber ikke at der er andre ligesom mig, jeg håber virkelig for jeres egen skyld, at i kan stoppe, før det tager overhånd<3

digteren skrev:

selvom jeg har mange ar, så har jeg lært at ar skal ikke vises, for det er bare tegn på opmærksomhed, når man har ar, så skal de helst kunne gemmes væk, ligesom med tatto'er. når jeg giver mig selv ar, så er det altid på maven, lårene, armene, og andre steder, hvor folk ikke kan se det. for jeg mener ikke at alle andre behøver at vide, at jeg er selvskader, for jeg er bestemt ikke stolt af det, men jeg er desværre kommet ind i en vane, som jeg ikke kan komme ud af igen, jeg er meget ked af alt det jeg gør, og har gjort, men jeg kan ikke lave det om, mange af mine ar, forsvinder indenfor et par uger, og når de er væk, så, så dum som jeg er, så skære jeg bare samme sted igen, og laver det endnu tydeligere. men selvom jeg skader mig selv, så er det de færreste der ved det, ikke engang mine forældre ved det.
jeg har utrolig dårlig samvittighed med alt det jeg har gjort mod mig selv, men jeg kan bare ikke lade vær.
det hele startede med små overfladiske ridser, med en saks, senere blev saksen byttet ud med en kniv. som senere blev udviddet til barberblade, og andre former for skarpe genstande. og nu er det så også udviddet til piller.

jo mere smerte jeg kan give mig selv, jo gladere bliver jeg, men den triste glæde, forbliver kun i en halv times tid, også må jeg jo gøre det igen:'( selvom jeg ikke ønsker at skade mig selv, så er jeg blevet så afhængig så jeg bare ikke kan komme ud af det igen...

jeg håber ikke at der er andre ligesom mig, jeg håber virkelig for jeres egen skyld, at i kan stoppe, før det tager overhånd<3

Der er masser af andre som dig, rent faktisk et par stykker i hver ungdomsklasse. Du er absolut ikke alene og jeg håber, at du vil melde dig ind i dette forum og finde støtte til at livet bliver mere forståligt og tåleligt for dig. Jeg er logget på dagligt og har egne erfaringer med at arbejde mig ud af selvskaden og kan også give oplysninger om, hvor du kan hente hjælp. Jeg kan ikke love dig, at det bliver let eller at din selvskade forsvinder, men du vil have nogle at dele dine tanker med og dermed bliver hverdagen lettere at håndtere.

Håber virkeligt at høre fra dig

hej X-cutter, er det hjemmesider man kan komme ind på? eller hvad er det for nogle steder du kender hvor jeg kan få hjælp?
jeg ville utrolig gerne have hjælp til det, inden det her ender ud i et kæmpe marridt som hverken jeg selv, eller andre kan håndtere.

digteren skrev:

hej X-cutter, er det hjemmesider man kan komme ind på? eller hvad er det for nogle steder du kender hvor jeg kan få hjælp?
jeg ville utrolig gerne have hjælp til det, inden det her ender ud i et kæmpe marridt som hverken jeg selv, eller andre kan håndtere.

Jeg har svaret i lukket besked til dig, da mit svar er rimeligt langt

Jeg er også blevet bevidst om at det er dumt og ikke hjælper på længere sigt at skade sig selv. Dog er jeg kommer for langt ind i det til at kunne stoppe. Det har så også resulteret i at jeg ikke kan gå med bare arme længere.
Jeg har dog taget et skridt hen ad vejen til hjælp. Jeg har fortalt min kæreste og min nærmeste veninde om det og de er utrolig god støtte.

Jeg har ikke skåret i mig selv i lidt over et år, og alle jer der sidder herude - i skal bare stoppe med det samme, du sidder måske allerede med dit blad? Få det væk. Jeg troede at selvskade var godt for mig. Men det er den værste indbildning man kan give sig selv. I skal stoppe, det ikke arene værd, jeg kan stadig tude over mine grimme ar, og det bringer intet godt, jeg får stadig abstinenser selvom det er så fucking lang tid siden. Men i skal bare tro på det kan lykkedes.
Kærlighed til jer alle sammen man, i fortjener det. <3<3.