Slå/slag - behandling
Folk der benytter denne form for selvskade, retter ofte slagene mod hovedet. Et eller flere slag mod hovedet kan medføre en hjernerystelse, alt afhængigt af, hvor hårdt slaget har været. Oplever du flere af nedenstående symptomer, skal du tage på skadestuen. Er du i tvivl om, hvorvidt du har brug for behandling, så tag stadigvæk afsted. Det er vigtigt at blive undersøgt ved selv den mindste tvivl. Der kan forekomme andre skader en hjernerystelse når man yder vold mod hovedet, men i så fald, kan du muligvis finde svar under nogle af de andre typer selvskade.
Typiske symptomer på hjernerystelse omfatter:
-Fra kortvarig forvirring, ubehag, hukommelsestab forud for begivenheden og efter slaget. Varighed er typisk mindre end 24 timer
-Kvalme og opkastning
-Hovedpine
-Træthed og øget søvntrang.
Symptomerne aftager typisk i løbet af dage til uger.
Behandling af hjernerystelse:
Personer med hjernerystelse observeres almindeligvis på skadestuen i nogle timer og kan efterfølgende sendes hjem. Ved sværere hjernerystelse indlægges man. Almindeligvis er indlæggelsesvarigheden 1-3 dage.
Man anbefaler ofte personer, der har haft en hjernerystelse efterfølgende at hvile sig. Hvor længe man skal gøre det er individuel, og afhænger af hvordan man har det. Tal med din læge herom.